Med huden på arbejde

Muffe, piercer

Episode Summary

I denne episode besøger Miriam Leander Petersen piercer og kropsmodifikationskunstner Muffe i hans forretning Copenhagen Body Extremes i Indre København. Her udforskes huden som kunstnerisk flade gennem tatoveringer, piercinger, implantater og ekstreme kropsritualer. Praksisser, der både former og belaster huden. Muffe fortæller om arbejdet med mennesker, der bruger kroppen som signal og identitet, og om hvordan kropsmodifikation rummer både teknik, etik og omsorg. Episoden giver et blik ind i et felt, hvor hudens udsmykning bærer betydning, erfaringer og personlige fortællinger, og hvor kroppen bliver et levende arkiv over de mærker, man vælger at bære og det fællesskab, man tager del i. Vært: Miriam Leander Petersen Musik: Teis Zacho Podcasten er produceret som en del af forskningsprojektet Den sunde hud og finansieret af Carlsbergfondet.